Arkæologi Vester Herred  

sagnband_722.png


Ringeby Kro, Vestermarie

Sofie S…s Oldefar boede paa Ringeby Kro. Han har mange Gange lukket Leddet for Udmarken op for de underjordiske, der boede i Fodagrebakken, naar de med Fodfolk og Ryttere skulle til Eksercits paa Galløkken.


-o-

Paa Ringeby Kro var Beboelse og Stald i samme Længe. En Aften da Sofies Oldefar var ude i Stalden saa han noget broget staa paa Fodergangen. I den Tro, at det var en af de brogede Køer, raabte han:

-          Va Fanijnj ska du her, se aa kom op i din Baaz!

Straks forsvandt Skikkelsen, men da han kom hen til Køerne, laa de alle i deres Baase og tyggede Drøv. Det havde været en af de uderjordiske og dem maa man ikke tale til. Han blev ogsaa syg, da han kom ind, og laa i flere Maaneder.


A.F.V. Seier: Bornholmske Folkeminder. Rønne 1934.